Danmark er suverænt det land, der oftest tager nationalflaget i brug. Men hvad er det, der gør, at vi er så glade for Dannebrog, at vi hejser det mange gange om året – også i vores private have – og ikke mindst at vi bruger det som hurra-flag ved alle glædelige lejligheder?
Som sendt fra himlen
Historien om Dannebrog går tilbage til år 1219, hvor Valdemar Sejr fik det danske flag sendt fra himlen under et korstog. Dengang som nu hænger Dannebrog uløseligt sammen med den danske nationalfølelse, og vi hæfter det rød-hvide flag på alt, hvad der er godt og glædeligt: lagkager, juletræer, fødselsdagsbordet og selvfølgelig flagstangen i haven.
Inge Adriansen har skrevet bogen “Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000”, og hun fortæller, at den massive brug af Dannebrog hænger sammen med en specifik periode i Danmarkshistorien: “Under Treårskrigen 1848-1851 voksede der en stærk nationalfølelse frem, som blandt andet kom til udtryk i gaderne med mange dannebrogsflag. Det på trods af, at det på daværende tidspunkt var ulovligt for almindelige borgere at bruge flaget.”
Det danske flag er lig med hygge
Som sagt var det ulovligt for danskerne at bruge flaget under Treårskrigen, da Frederik d. 6. havde indført et forbud i 1834 mod at bruge Dannebrog. Det blev dog ændret i 1854 som et led i demokratiseringen, og i dag er flaget mest af alt lig med hygge.
I andre lande bruges nationalflaget som regel kun i forbindele med statens bygninger, men herhjemme har den private dansker gjort Dannebrog til allemandseje; noget der signalerer hygge og fællesskab. Denne brug af flaget startede i slutningen af 1800-tallet, hvor kolonihavebevægelsen begyndte at bruge Dannebrog til at signalere, at der var nogle hjemme, fortæller Inge Adriansen i sin bog.
Forfatteren forklarer desuden, at det er vores nations lille størrelse, der gør det muligt at bruge flaget i det omfang, vi gør: “Når vi kun er fem millioner, bliver det ikke så voldsomt, at vi bruger nationalsymbolet så meget.”
