Klassisk porcelænsvask til dit køkken

Du går ikke galt i byen med en klassisk porcelænsvask til køkkenet, så længe du vælger et kvalitetsbevidst mærke, der går højt op i et stærkt håndværk. Det tidløse porcelænsmateriale kan være med til at skabe en flot og sofistikeret stemning i dit køkken og samtidig fungere som en kontrastskaber til de resterende elementer i køkkenet. Det geniale ved keramikvasken er, at den oftest er udført i 100 % naturprodukter i form af ler og glasur, hvilket sikrer en nem rengøring takket være den glatte overflade. Det keramiske udtryk er samtidig oplagt at tilføje til dit køkken, hvis du ønsker at skabe en indbydende og hjemlig atmosfære, så du får det hyggelige køkken, du altid har drømt om.

Stærk holdbarhed

Keramikvaske er oftest en hel del dyrere end de sædvanlige stålvaske, der anvendes i mange køkkener. Det skyldes, at det naturlige materiale i høj grad er mere komplekst at forme – men omvendt får man en mere overfladesikker og syrefast vask, der aldrig ridser. Derfor kan det i mange tilfælde godt betale sig at investere i en køkkenvask i porcelæn.

Moderne varianter i sort

Det er især den sorte keramikvask, der i de senere år har vundet vej frem i de stilbevidste skandinaviske hjem og boligmagasiner. Her er det oplagt at skabe prikken over i’et ved at anvende et stålfarvet afløb – enten i guld eller kobber – så det industrielle udtryk understreges i designet. På den måde kan du være med på populære køkkentrends og samtidig få en vask, der holder i mange år uden at få betydelige rengøringsskader. Den sorte farve sikrer et tidløst og klassisk udtryk, du ikke bliver træt af at kigge på. Hertil har du rig mulighed for at anvende farverige køkkenlåger, da den neutrale farve kan være med til at balancere det samlede udtryk i dit køkken.

admin